Red Barnet samler gamle skoletasker i Støvring og Suldrup søndag, – og penge!

0

”Støt Red Barnet med en gammel skoletaske på søndag den 2. september”, lyder det fra Torsten Topbjerg, lokal repræsentant og talsmand for hjælpeorganisationen.

Sommerferien er forbi og de fleste børn har fundet skoletasken frem igen – eller måske købe en ny.
Men for udsatte og trængte børnefamilier kan det være svært at finde penge og overskud til at købe ny skoletaske, penalhus og glitrende bogbind.
Derfor gentager Red Barnet sidste års succes med at indsamle brugte skoletasker til glæde for udsatte børn.
Vi tager også imod skoletaskerne i Støvring for at gøre det nemt for dig af støtte et godt formål.
På søndag den 2. september samler Red Barnet ind i Støvring og Suldrup.
Flere end 20 indsamlere er på gaden fra midt på formiddagen og fire timer frem.
Ud over at støtte Red Barnets arbejde med et økonomisk bidrag har de glade givere i år også mulighed for at donere børnenes gamle skoletasker til Red Barnets arbejde.

Støtte til ”udsatte børn”
Alle indsamlede skoletasker bliver sat til salg i Red Barnets genbrugsbutikker, så det er muligt at købe en god skoletaske for billige penge.
Red Barnet har en genbrugsbutik i Aalborg, og her går indtægten fra salget af taskerne til lokale nordjyske aktiviteter for udsatte børn.
– Derved støtter du hele to gode formål, siger den lokale indsamlingskoordinator for Red Barnet i Støvring og Suldrup, Torsten Topbjerg.

Barn til barn:
Læg en tegning
i tasken og skab glæde
Som noget helt særligt i år vil det være muligt at lægge en hilsen eller tegning i skoletasken, så der er endnu mere at glædes over for den nye ejer af tasken.
På den måde kommer Red Barnets genbrugsslogan BARN til BARN for alvor til sin ret. Sidste år var der flere børn, der havde lagt en hilsen i skoletasken til det barn, som skulle overtage den.
– Når du støtter Red Barnet, går 86 % direkte til at give børn et bedre liv – hvad enten det er nødhjælp ved en naturkatastrofe, skolegang og mad i flygtningelejre, bekæmpelse af mobning i danske skoler eller ferielejre for de dårligst stillede børn i Danmark, understreger Torsten Topbjerg.

Bekæmper vold og
overgreb i Danmark
I Danmark bekæmper Red Barnet vold og overgreb mod børn. Organisationen forebygger og bekæmper mobning i børnehaver, skoler, sportsklubber og på nettet.
Fattigdom i Danmark bekæmpes ved at hjælpe børn fra de dårligst stillede familier til at blive en del af et fællesskab, fx gennem ferielejre og fritidsaktiviteter.
Pengene fra salget af én brugt skoletaske svarer til, at et udsat barn kan komme med Red Barnet på en dags ophold på ferielejr med overnatning inklusiv kost og logi: – Så det nytter virkeligt! slutter Torsten Topbjerg
Interesserede kan iøvrigt stadig nå at melde sig som indsamlere ved at tilmelde sig på red Barnets hjemmeside.
www.redbarnet.dk

Kan også afleveres
Skoletasker kan også afleveres i Sognegården ved Støvring Kirke et par timer over middag på søndag den 2. september.
Her vil der sidde frivillige fra Red Barnet og tage imod skoletaskerne.
Folk som har svært ved at komme forbi Sognegården på søndagkan også vælge at kontakte Torsten Torsten på e-mail for aftale om afhentning privat på
torsten@topbjerg.dk.
Fx vil det være muligt at aflevere skoletasker fredag eftermiddag under byfesten i Støvring.

Del.

Der er lukket for kommentarer.