Sankt Hans-fest i Støvring med eller uden bål

0

Sankt Hans fejres lørdag aften den 23. juni som familiefest i Støvring: FDF Støvring arrangerer igen i år en hyggelig Sankt Hans fest ved Mastrup Søerne i Støvring. – Vi starter op med aktiviteterne midt på eftermiddagen, fortæller formanden for FDF Støvrings bestyrelse, Ulrikka Sletten.

– Der vil være en masse sjove ting, som børn og barnlige sjæle kan prøve i løbet af de fire timer vi har aktiviteter ved søerne, lover Ulrikka Sletten.
– Ud over vores aktiviteter vil publikum også kunne købe popcorn, slushice, kage og kaffe. – Endelig stiller Menu op med salg af deres egen Sankt Hans pølse samt kolde sodavand, øl og vin, forklarer hun.

Tag selv tæppe med
Ulrikka Sletten opfordrer alle til at tage deres eget Picnictæppe med: – Området ved søerne er et dejligt grønt område, hvor man sagtens kan spise sin medbragte mad og drikke, mens børnene hygger sig med vores FDF aktiviteter.
Ulrikka Sletten fortæller også, at hun i år er rigtig glad for, at de lokale Spejder (DDS’er) også kommer og deltager i Sankt Hans ved Søerne: – Det er rigtig fedt at kunne samle både FDF og DDS til Sankt Hans, så børn og unge kan se hvad vi kan tilbyde omkring friluftsliv. – Vi oplever helt klart, at mange forældre efterlyser alternativer til sport og skole til deres børn. Her kan vi tilbyde aktiviteter, hvor venskab, leg og natur står i centrum.
Der er iøvrigt båltale ved Borgmester Leon Sebbelin, og Ulrikka Sletten opfordrer alle til at komme i god tid: – Vi har fuld gang i lej og sjov helt indtil båltalen. Vi garanterer at ingen vil kede sig!

Det bliver iøvrigt spændende at se, om der falder regn i så rigelige mængder inden den 23. juni, at bålforbudet, myndighederne har ”truet” med på grund af tørken, kan undgå at blive ført ud i livet, – vi krydser fingre!

Del.

Der er lukket for kommentarer.