Se, hvad en beskidt/stoppet tagrende gør ved dit hus?

0

En tagrende, der er fyldt til randen med skidt, kan ikke lede vandet ordentligt væk – og det er ganske aktuelt med tanke på, at vi nærmer os sæsonen for skybrud. (Selv om den danske forsommer og sommer-start har været gavmild med solen indtil nu)!

For alt det vand, der ikke finder vej gennem tagrenden, siver i stedet ned langs din husmur og ned omkring soklen.
En konstant våd husmur er lig med risiko for vandskade, frostsprængninger om vinteren samt svamp, skimmel og fugtskader, som i værste tilfælde kan ramme de indre vægge.

Frost- og fugtskader er ikke helt så sjove og billige at skulle fikse, som det er at trække i arbejdstøjet og få renset tagrenden, – eller hyre en professionel til arbejdet.

Sådan gør du:
Frem med arbejdshandsker, spand og stige. Find en skovl, der passer ned i tagrenden – eller brug hænderne, hvis du foretrækker dét – og tøm tagrenderne for alt skidtet.
Skrub eventuelt tagrenden godt efter med sæbevand for at fjerne fastgroet snavs.
Slut af med at spule tagrenden godt igennem, så du får det sidste skidt ud – tjek at der er ordentlig gennemstrømning på alle nedløb, så du er sikker på, at der ikke sidder overskydende skidt og tilstopper afløbet.
I samme ombæring bør du være opmærksom på, om der er utætheder, der skal lappes.

God arbejdslyst!

Del.

Der er lukket for kommentarer.