Se og hør skotsk/irsk folkemusik i Kig Ind, – med glimt i øjet!

0

Boys Of Bluehill – ofte udråbt til at være ”Danmarks bedste skotsk/irske band”, giver fredag aften den 26. januar koncert i Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager, som dermed lukker døren op for det første musikarrangement i 2018.
Koncerten tager udgangspunkt i den keltiske musiktradition, blandet med beslægtede genrer. Resultatet bliver en aften, som kan spænde fra dansk spillemandsmusik til Texas-country, swing og irske ballader til Bluegrass Breakdowns. Det hele bliver kædet sammen af små historier serveret med humor og et glimt i øjet, som supplement til den forrygende musikalitet og energi, bandets musikere er kendt for viden om i ind- og udland.
Publikum vil få serveret halsbrækkende instrumental-medleys, velkendte skotsk/irske sange og smukke ballader, alt sammen krydret med velarrangerede sangstemmer fra de fem topmotiverede musikere: Karsten Vangsgård, Henning Kragh Pedersen, David Glowasky, Peter Yde og Stephen Quigg, – sidstnævnte kendt fra Skotlands bedste band McCallmans.
Koncertoplevelsen starter iøvrigt med fællesspisning og hygge.

Del.

Der er lukket for kommentarer.