Skal der være cykelfest, – så kom og mød Carlos Sastre

0

Cykelstafetten Spar Nord og det klassiske motionscykelløb Carlos Sastre Classic afvikles i år på samme dag – søndag den 3. september – og bliver samtidig Danmarks absolut billigste høj-kvalitets cykelevent at deltage i, når det går løs i Rebild-områdets bakkede terræn med lyng, skov og højt til himlen med masser af frisk luft til både cykeldæk og lunger…!!

Kun 150 kr. pr. deltager inklusiv bespisning og drikke efter løbene er prisen for deltagelse i Nordjyllands største cykelfest søndag den
3. september i Triatland Rebild.

En fantastisk kombi-løsning
Med kombinationen af Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic på samme dag satser arrangørerne på at kunne tiltrække virksomheder såvel som klubber og private.
Henrik Kirk, arrangør: – Rundstrækningen i Rebild er helt fantastisk, og der er masser af plads til,at afvikle begge events.
Motionscyklister, som vil køre langt og udfordre sig selv, kan vælge den lange tur til Carlos Sastre Classic og cyklister som vil være sociale og ”bare” hygge sig, kan stille med hold til Cykelstafetten Spar Nord
Ole Egeblad, arrangør: -Vi får nu muligheden for en endnu bedre cykelfest. Med sammenlægningen vil der være endnu mere at se på og opleve på stævnepladsen ved RebildPorten, og man kan nyde solen og det fantastiske landskab, mens man hepper på sine favoritter på vej op ad hulvejen.

Danmarks klart billigste
høj-kvalitets cykelevent, – nu EKSTRA billigt
Ole Egeblad: – I erkendelse af, at det i øjeblikket er udfordrende at etablere nye cykelevents, har vi valgt at sætte prisen ekstraordinært lavt, så alle får muligheden for at være med.
– 150 kr. for en sikret rundstrækning, bespisning og et fantastisk setup omkring start og mål er næppe set billigere – så det er bare med, at få sig/sit holdtilmeldt på www.cykelstafetten.com

Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild:
• Alle kan være med – man skal blot kunne cykle en omgang på 16 km
• Der køres i hold à 3 personer (M/K/mix)
• Der cykles i 4 timer + omgangen færdig – man fordeler selv køretiden mellem holdet
• Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild afvikles d. 3. September 2017

Fakta om Carlos Sastre Classic:
• Alle kan være med
• To distancer: 130 km. og 65 km.
• Separate starter for mænd og kvinder

Fakta generelt for begge løb:
• Pris: 150 kr. pr. deltager – inklusiv 2 pølser m/brød og en sodavand/øl
• Der cykles på en fantastisk smuk 16 km rundstrækning i og omkring Rebild Bakker
• Tour de France-vinderen Carlos Sastre kommer på besøg og deltager i Stafetten
• Danmarks sikreste motionscykelløb – vi har politiets tilladelse til, at regulere AL TRAFIK ud fra deltagernes sikkerhed
• Den i cykelkredse leganderiske Rikke Cederval Laursen vil være speaker og konferencier

Program for søndag d. 3. september:
Kl. 08.00: Nummerudlevering
og eftertilmelding
Kl. 10.00: Start Carlos Sastre Classic 130 km
Kl. 10.05 : Start Carlos Sastre Classic 65 km
Kl. 10.10: Start Cykelstafetten
Spar Nord Triatland
Kl. ca. 12: Første rytter på 64 km
forventes i mål
Kl. 12.30: Sidste rytter på 64 km
forventes i mål
Kl. ca. 13: Første rytter i mål på 130 km
forventes i mål
Kl. 14.10: Der lukkes for udkørsel på flere
omgange for stafetrytterne
Kl. 14.45: Der lukkes for al videre udkørsel
på rundstrækningen
Kl. 15.45: Sidste ryttere Cykelstafetten
og 130 km forventes i mål

Se mere på www.cykelstafetten.com
og www.carlossastreclassic.dk

Del.

Der er lukket for kommentarer.