Skattefri udbetaling af efterløn vil give boligsalg og modernisering et løft

0

Der bliver ifølge alle prognoser mangel på arbejdskraft i Danmark i fremtiden. I et forsøg på at få flere danskere til at forblive længere på arbejdsmarkedet har Folketinget vedtaget at åbne mulighed for skattefri udbetaling af den enkeltes indbetalte efterlønsbidrag fra perioden 1999 til 22. juni 2017.
Det kan komme håndværk, nybyggeri og almindeligt bolig-køb/salg til gode.

Naturligvis vil en del af de personer, som vælger den skattefrie udbetaling af deres efterløn, benytte lejligheden til at nedbringe deres gæld, eller bruge pengene til fx rejser, bil, Gucchi-tasker eller noget helt fjerde.
Men tilbage står, at en pæn portion af de 5,2 milliarder kroner, som ventes udbetalt inden fristen ved midsommertid 2018 er nået, vil blive brugt på boligmarkedet, som en kærkommen saltvandsindsprøjtning til også at sætte ekstra skub i hussalget i yderområderne.

Næsten 100.000 kr. til hver
– 5,6 milliarder kroner ialt
Nogle er først kommet i gang med at indbetale til efterlønsordningen senere end 1999, og de vil naturligvis få færre skattefrie kroner udbetalt end folk, som har indbetalt i hele perioden.

Ikke alle vil vælge at tage imod Folketingets tilbud, men på baggrund af erfaringerne fra 2012, da der senest var mulighed for at udtage sine efterlønskroner skattefrir, ventes omkring 54.000 at sige ja tak, og de vil i gennemsnit kunne se frem til at få næsten 100.000 kr. indbetalt på NemID-kontoen, senest fem hverdage efter ansøgningen er godkendt.

Boligforbedringer
Det ventes, at mange vil bruge beløbet eller en pæn del af beløbet på at modernisere dén bolig, de i forvejen bor i, fx med nyt køkken, badeværelse, ny carport/garage, efterisolering, nye vinduer eller lignende.

gøre drømmen om et sommerhus eller ferielejlighed til virkelighed.
De fleste steder i Himmerland rækker et beløb på 80.-100.000 kr. langt, når det gælder udbetalingen til et hus eller sommerhus.
Under alle omstændigheder vil der i den kommende tid blive sat ekstra skub i forbruget, herunder boligmarkedet, så lige et godt råd: Slå til, før priserne stiger i kraft af den øgede efterspørgsel..!

Facts om skattefri
udbetaling af efterløn

– for at få udbetalt sine indbetalte efterlønsbidrag skattefrit skal man ansøge om det på det fremsendte ansøgningsark

– på ansøgningstidspunktet må man ikke være gået på efterløn eller have nået folkepensionsalderen

– den skattefrie udbetaling gælder kun beløb indbetalt mellem 1999 og den 22. juni 2017

– også indbetalte fleksydelsesbidrag kan udbetales skattefrit

– seneste mulighed for at få sin efterløn udbetalt skattefrit her og nu var i 2012

– i 2012 valgte 655.300 danskere at få deres indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, et samlet beløb på 28,5 milliarder kroner

– denne gang er det langt færre, der kan vælge at få den skattefrie udbetaling, og det ventes på baggrund af erfaringerne fra 2012, at omkring 54.000 vil sige ja tak til muligheden

– den gennemsnitlige udbetaling vil være omkring 97.000 kr. skattefrit, og det samlede beløb vil være i omegnen af 5,2 milliarder kroner

– fordeles de kommende udbetalinger på hele den danske befolkning, svarer det til knapt 1.000 kr. skattefrit pr. dansker fra vugge til grav

Del.

Der er lukket for kommentarer.