Sommergudstjeneste i Rebild Bakker 24. juni kl. 14.00 i ”gryden” – for ALLE..!

0

Musik og fællessang ledsages af Rebild Spillemændene og sognenes kirkesangere, når der søndag den 24. juni følges op på sidste års premiere-succes med en fælles udendørs gudstjeneste i bakkerne.

Sidste år blev der for første gang afholdt en fælles friluftsgudstjeneste i Rebild Bakker for alle sogne i Rebild kommune.
Det var en stor succes med et godt program, mange deltagere og et helt fantastisk vejr.
Det har givet mod på at arrangere en fælles friluftsgudstjeneste for hele provstiet igen i år.
Det bliver søndag den 24. juni kl. 14.00 i Rebild Bakker. Det bliver igen i år i ”gryden”, og det bliver med deltagelse af alle provstiets præster, kirkesangere og Rebild Spillemændene – og ikke mindst sommerglade mennesker fra hele kommunen.

Kaffekurv, sommerglæde og 2 x ”mini-prædiken”
En række af provstiets præster medvirker i gudstjenesten, og provst Holger Lyngberg og sognepræst Rikke Visby Wickberg forestår forkyndelsen med hver sin ”mini-prædiken”.

Helt nede på jorden!
Gudstjenesten arrangeres af folkekirken i Rebild kommune, og vi planlægger en gudstjeneste helt nede på jorden! Medbring derfor egne tæpper og evt. klapstole. Vi gennemfører gudstjenesten uanset vejret, så husk solbriller eller paraply! Tag gerne kaffekurven under armen og drik eftermiddagskaffen efter gudstjenesten.
På gensyn i Rebild Bakker!

Del.

Der er lukket for kommentarer.