Sortebakkeskolen i Nørager kører med en meget bevidst strategi imod mobning i skolen.
Som de sidste i rækken af udskolingsklasserne, var det forleden blevet 7. årgangs tur til, på en morgensamling, at vise hvordan de har arbejdet med skolens antimobbestrategi.
Det trygge rum
Eleverne i 7.A har arbejdet meget med ”det trygge rum i klasselokalet”, hvor de har haft fokus på, at de kan fortælle personlige og til tider hemmelige ting til hinanden, uden at det er noget der kommer udenfor klasselokalet. Det har givet både giver tryghed og sammenhold i klassen.
Ryste-sammentur
Som en fast aktivitet er klasserne på 7. årgang på lejrtur til Rebild Efterskole i begyndelsen af 7. klasse, hvor de lærer kammeraterne i den nye klasse at kende. Til morgensamlingen fremhævede eleverne denne tur som en væsentlig grund til, at de synes klasserne hurtig blev et godt og trygt sted at være.
Ingen skal være udenfor
Eleverne har givet hinanden håndslag på, at ingen skal være udenfor, og hvis de opdager nogen, der sidder alene, eller virker kede af det, så har de alle pligt til at sørge for at få den pågældende elev med i fællesskabet igen.
Begge klasser havde lavet flotte plakater, hvor man kan læse om, hvad man skal være opmærksom på med hensyn til mobning, og plakaterne pryder nu skolens gangarealer.
FAKTA om
Sortebakkeskolens antimobning:
– Skolebestyrelserne
i hele Rebild Syd har
udarbejdet en fælles
antimobbestrategi,
så der er genkende-
lighed i hele distriktet.
– 4.-9. årgang
har arbejdet med anti-
mobbestrategien i deres
egen klasse
– 7.-9. årgang
har til fælles morgen-
samling fortalt om deres
arbejde med anti-
mobbestrategien
– Til emneugen
i uge 41 var alle klas-
ser sammen med en
venskabsklasse for at
styrke sammenholdet,
skabe tryghed og
dermed være med til
at bekæmpe mobning.