Spring og leg til den store guldmedalje i Stensbo-hallen i efterårsferien

0

Onsdag i efterårsferien deltog 80 børn og unge i en aktiv dag til Spring-og-Leg- arrangementet i Stensbohallen i Suldrup.

Og der var fart over feltet, da Stensbohallens Cafeteria og IK Frem Gymnastik bød velkommen til de 80 børn og unge til en dag med masser af aktiviteter. De mange gymnastikredskaber blev brugt til at lave forskellige udfordringer, så der var sjove aktiviteter for børn fra 2 til 12 år.

Nye ”kombi-sportsgrene”
Ud over traditionelle gymnastikopstillinger, blev der også plads til at lave en kombination af gymnastik, håndbold og basketball, så der var nye sjove og anderledes udfordringer for de deltagende.
Gymnastikredskaberne fyldte den ene halvdel af hallen, mens der i den anden halvdel var stillet op til flere forskellige boldspil. Her blev der blandt andet spillet fodbold, håndbold og hockey.
En kombination af frivillige fra IK Frem og lokale sponsorer gjorde det muligt at gennemføre arrangementet til alles udelte fornøjelse.

Også Tumlehøj og Myretuen
– Med den store opbakning fra sponsorerne havde vi mulighed for at invitere Børnehaven Tumlehøj og Myretuen med i hallen, så der også var en aktiv dag for de børn, der ikke havde ferie, fortæller Martin Kjærgaard Jensen fra IK Frem.
Børnehavens børn var inviteret til at deltage i løbet af formiddagen, mens børnene fra Myretuen var inviteret i hallen om eftermiddagen.

Del.

Der er lukket for kommentarer.