Superliga-billetter som ekstrapræmie til vindere i Jutlander Bank Skolecup 2018

0

Gratis billetter til Hobro IK’s superligakamp mod FC Midtjylland og en sandwich inden kampen. Sådan lød tilbuddet fra Jutlander Bank og HIKs ungdomsafdeling til vinderholdene i den traditionsrige Jutlander Bank Skolecup, som denne gang fandt sted i Hobro Idrætscenter. – Men tilbuddet gjaldt ikke alene de piger og drenge, der sejrede på banen. Alle deres klassekammerater var også inviteret. Og dén invitation havde tre klasser taget imod: 6.A fra Arden Skole samt 7.B og 8.C fra Rosendalskolen. Men selv om der således var et halvt hundrede ekstra par hænder til at drive de gule frem, måtte Hobro desværre alligevel se sig besejret knebent af midtjyderne, som dermed bevarede førstepladsen i ALKA Superligaen, – indtil Brøndby stak en kæp i hjulet..! Når Jutlander Bank Skolecup til februar 2019 fløjtes op, vil det være for 50. gang, og Hobro IKs ungdomsafdeling er sammen med Jutlander Bank allerede ved at planlægge, hvordan 50 års jubilæet skal fejres.
FOTO: Marketingchef René Astrup fra Jutlander Bank (t.h.) serverede i Hobro Idrætscenter en sandwich for vinderklasserne, inden turen gik over på det frostkolde stadion til kampen mellem Hobro Ik og FC Midtjylland.

Del.

Der er lukket for kommentarer.