Tidligere landpost Henrik Nielsen kommer torsdag den 23. august til Stenild Forsamlingshus for at fortælle, – i et foredrag, som meget passende har titlen ”Mit liv som landpost”
Henrik Nielsen har gennem 6 årtier været landpost i byerne Stenild, Hannerup og Snæbum.
Han startede ud på cykel i 1950’erne fra brevsamlerstedet i Hannerup og sluttede i bil i 00’erne, hvor han kørte ud fra Hobro posthus.
Han vil fortælle om:
Udviklingen fra cykel til bil, om den tætte kontakt med kunderne til ingen kontakt, da alt skulle afleveres i postkassen ved fortovet.
Når folk skulle sende penge, lå både penge og girokort på køkkenbordet, posten klarede det selv, døren var åben, selv om folk var på arbejde.
Han vil også fortælle lidt om det danske postvæsen frem til tiden inden det blev til Post Nord.