Uropførelse af ny påske-suite i Bælum Kirke Skærtorsdag

0

Kom til premiere på en suite, som er skrevet hen over påskens evangelium, lyder invitationen fra Bælum, Solbjerg og Skibsted sogne. Suiten er bygget op med et præludium, motetter og salmer til kirkens 5 dage i påsken, lige fra palmesøndag med Jesus indtog i Jerusalem til 2. påskedag.
Uropførelsen finder sted i Bælum Kirke torsdag den 22. marts kl. 19.30.

Søren Birch har komponeret musikken, og tidligere sognepræst og en af Danmarks fineste nutidige salmedigtere Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet tekst til nogle af satserne, mens andre satser har tekster taget fra bibelen.

Kompetente aktører
Værket bliver opført af baryton Thomas Rewes, mezzosopran Caroline Pedersen og organist Natasha Kutsko Jensen.
Søren Birch har endvidere udsat enkelte af satserne i suiten for 4-stemmigt kor i anledning af koncerten.
Der er til koncerten sam
mensat et ensemble, som Søren Birch dirigerer.
Lisbeth Smedegård Andersen vil komme og overvære koncerten.
Efter koncerten inviteres alle til at gå med i sognegården, hvor Søren Birch og Lisbeth Smedegaard Andersen fortæller om arbejdet med suiten.
Menighedsrådet er vært ved et traktement i Sognegården.
Der er gratis entré.

Del.

Der er lukket for kommentarer.