Noget at være stolt af..! – også her i det travle 2018

0

En historie, der rækker mere end 100 år tilbage, giver stof til eftertanke, men sætter samtidigt ambitionerne højt for Rebildfesten. – Rebildfesten er nemlig langt mere end blot en eftermiddag i bakkerne!

Historien kan synes overvældende, men den trækker stærke tråde helt frem til i dag.
Max Henius’ visionære tanker om at skabe en folkefest midt i nationalparken Rebild Bakker holder stadig, når man sidder på tæppet i lyngbakkerne sammen med familie, venner og madkurv. Det var nemlig Henius’ holdning, at Rebildfesten skulle være for alle – for hele folket!
På den anden side har regenter, statsoverhoveder, ministre, ambassadører og kendte historiske eller kulturelle personligheder stået på den berømte talerstol i gryden i Rebild Bakker og været med til at sætte ambitionsniveauet højt til Rebildfesten den 4. juli.
Så Rebildfesten er på én gang både folkelig og for alle, men også højtideligt og med stolte traditioner, der skal holdes i hævd.

Ønsket om at være for hele folket
Det folkelige og det højtidelige er begge vigtige forhold for generalsekretær Lars Bisgaard, som har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af Rebildfesten.
Lad os starte med det folkelige, for Max Henius’ grundidé var netop at skabe en folkelig fest, og det er bestemt ambitionen, at den forsat skal være det. Også gerne i højere grad end Rebildfesten måske opfattes i dag.
– Vi arbejder på at få det folkelige element mere indover igen. Det er gået en smule tabt henover årene – ikke som en bevidst strategi, men vi kan se det er sket hen over årene, siger Lars Bisgaard.

Mange idéer til modernisering gennem årene
Gennem årene er der fremkommet mange idéer om hvordan man kan modernisere Rebildfesten. Men det er faktisk sådan, at netop traditionerne betyder noget i denne sammenhæng. Det er en udfordring at sætte scenen op nede i gryden i bakkerne og det er et kæmpe arbejde at sætte de mere end 50 flagstænger op og få alle flag til tops.
– Frokostteltet på parkeringspladsen kræver både indsats og ressourcer, ganske som arbejdet med at finde de helt rigtige talere hvert år kræver de rigtige kontakter og den rette timing. Men jeg er blevet klar over, at det faktisk er alt det, som er med til at fastholde Rebildfesten som en historisk begivenhed og at sikre både overlevelsen af begivenheden, men også at gøre den betydningsfuld i vore moderne tider, fastslår Lars Bisgaard.
– Målet er ikke, at Rebildfesten skal være en traditionel byfest eller en musikfestival, dem er der allerede mange af over hele landet. Rebildfesten er og skal være en folkefest, som borgere, lokale politikere og hele kommunen skal være stolte af, for det er ganske unikt, at vi har en begivenhed i international særklasse, som er mere end 100 år gammel, og som stadig lever.

Den officielle del
Også den officielle, eller alt det fornemme kunne man fristes til at sige, betyder noget. Rebildfesten er et statement i sig selv, og fortsat det største arrangement, hvor man både hylder de dansk/amerikanske relationer og fejrer USA’s nationaldag – uden for Amerika.
Man kan mene hvad man vil om både politik og USAs rolle i verden. Men hæver man sig lidt op over dette, så er det et faktum, at vore lande er tæt knyttet til hinanden, hvad enten man kan lide det eller ej. Historisk set har Danmark haft et uafbrudt diplomatisk samarbejde med USA siden 1801, hvilket er ret bemærkelsesværdigt. Samhandlen er også betydelig, og kultur og historie er knyttet sammen i et både førtidig, men især også et nutidigt perspektiv.

Danmarks regering – uanset partifarve – møder op
Derfor betyder det noget, når den amerikanske ambassadør i Danmark bruger tid og ressourcer på at bringe en hilsen fra den amerikanske præsident, – en hilsen, som rent faktisk kommer fra Det Hvide Hus i Washington.
Det betyder også noget for relationerne, at den danske regering sætter en ære i, at en minister er til stede og bringer en hilsen fra det danske folkestyre, og at denne opgave faktisk er både eftertragtet og værdsat, uanset partifarve eller side af Folketingssalen. Så der skal være både højtidelige og officielle indslag i programmet.
Og, som Lars Bisgaard udtrykker det: – Vi har dén grundholdning i selskabet, at vi gerne vil tage os godt af gæsterne. Vi inviterer ikke en ambassadør, en statsminister eller andre officielle personer til fest, og så samtidig beder dem om selv at finde sig en tilfældig plads et sted i bakkerne. De skal naturligvis have en stol at sidde på og have udsigt til scenen, for de er jo selv med til at skabe rammerne og perspektivet for selve Rebildfesten.

Udfordringer
En af udfordringerne er, at den traditionelle folkefest med flag, nationale symboler og kendte personligheder, der holder taler om aktuelle og samfundsmæssige emner, er under pres fra det lynhurtige kommunikationssamfund, der daglig hungrer efter sensationer som overgår det der skete i går, og som bliver til gamle nyheder i samme sekund, som de er bragt. Men derfor er det vigtigt, at der står et fyrtårn som Rebildfesten, der både kan være et historisk monument, men også et pejlemærke, som kan perspektivere strømmen af nyheder gennem det talte ord og markante budskaber fra talerstolen. Der sker noget når vi er sammen, en interaktion som ikke kan opnås online.
En anden stor udfordring er at genskabe den brede folkelige opbakning til Rebildfesten, og gøre den til noget som man prioriterer at deltage i. Derfor skal vi have Rebildfesten lidt mere ind under huden på alle de mennesker, som netop har valgt at bosætte sig i Rebild Kommune på grund af nærheden til naturen og de smukke omgivelser. De er reelt lidt historieløse i forhold til Rebildfesten, dens indhold og værdier, tør Lars Bisgaard godt påstå.

Rebildfesten skal tydeligere på det lokale landkort
Det skal der rettes op på, og derfor arbejder selskabet også på initiativer, der skal sætte både Rebildselskabet og Rebildfesten mere på landkortet lokalt. Der tænkes i synlighed, sammenkobling med andre lokale begivenheder/initiativer og på den lidt længere bane en højere grad af integration i skoler og uddannelsesinstitutioner.
– Vi skal have bedre fat i de yngre generationer, som både skal gøres interesseret i hele Rebildberetningen, men også føle sig stolte over, at vi rummer en så imponerende historie, fastslår Lars Bisgaard og slutter:
– Rebildselskabet og Rebildfesten lever og har det godt. Og vi holder fast i historien, fordi den er vigtig for fremtiden. Især når vi skal realisere vores mange og store planer, slutter en optimistisk generalsekretær.

TEKST:
Helge Søgaard
på vegne af Rebildseksabet

Del.

Der er lukket for kommentarer.