Veggerby Seniorer er klar til at tage fat på et nyt år. Allerede tirsdag d. 12. januar bliver der lagt op til en rigtig sangeftermiddag, med vintersange fra højskolesangbogen, akkompagneret af Anne Marie Hyldgaard på klaver.
Arrangementet foregår i BHI’s klubhus.
Den 10. februar er der generalforsamling, 15. marts skal seniorerne på besøg hos Carsten Kortbuks, hvor der gerne skulle være en masse nyfødte lam, og så skal deltagerne desuden høre om hans 400 æblesorter m.m.
Onsdag den 6. april kommer MF (S) Bjarne Laustsen på besøg for bl.a. at fortælle om folketingsarbejdet.
Veggerby Seniorer er nu iøvrigt oppe på et medlemstal på 97, og stiler mod at komme over de 100 her i 2016.