Søndag den 11. juni sparkede Venstre i Nørager gang i debatten forud for kommunalvalg 2017 i november i år.
Alle partier var inviterede, og der var lagt op til en anderledes debat kombineret med en gang fodboldgolf, fortæller Venstre-formand Solveig Nærum Nørgaard og fortsætter med et glimt i øjet: – Som i rigtig kommunalpolitik kom de første politikere allerede under holdopstillingen i tvivl om, hvilket hold de var på…., – men det gik alligevel!
Spark, debat og hygge
Der blev sparket, debatteret og hygget rundt på fodboldgolfbanen.
Arrangementet blev sluttet af med en gang kaffe og kage, mens børnene bagte pandekager og ristede skumfiduser.