RebildListen blev godt modtaget på rundtur
De seneste to lørdage har RebildListen været rundt i Rebild Kommune og talt med borgerne.
– Indtil nu har vi besøgt Skørping, Terndrup, Blenstrup, Ø. Hornum, Suldrup, Haverslev og Nørager, og sidste runde i denne omgang bliver på lørdag den 8. april, fortæller RebildListens formand Eva H. Nygaard.
– Vi er blevet taget rigtig godt imod i alle byer, og der er mange, der er interesseret i at tale med os, understreger hun.
– Emnerne, som borgere bringer i spil, er såvel konkrete politiske lokalsager som ønsker for udviklingen i netop deres by. Det er konkrete opfordringer og ønsker for fremtiden, som vi kan drage rigtig god nytte af i det videre politiske arbejde.
– Så alt i alt har vi haft et par rigtig gode lørdage med masser af positive oplevelser og input, slutter Eva H. Nygaard.