12-årig vinder af fri bil i en uge !

0

Den sidste præmie i Jættegolf-turneringen ved årets Jættefest i Suldrup  var præmien for at komme nærmest flaget på hul 8. Præmien blev vundet af 12-årige Erik Lai Thomasbjerg. Det var rigtig flot, og helt særligt blev det, da præmien var en uges fri brug af en fabriksny Ford C-max sponseret af Brdr. Hosbond i Aalborg.

Erik måtte have farfar Flemming Thomasbjerg til at træde til som chauffør, så han kunne køre standsmæssigt hjem fra Golf.

– Tillykke til alle vindere i dette års Jættegolf, vi håber naturligvis at se mange af spillerne igen til næste års Jættegolf, lyder det fra Henrik Brandt, leder af golfturneringen ved Jættefesten.

Share.

Der er lukket for kommentarer.