25% medlemsfremgang i Terndrup Bridgeklub

0

De moderne tider har for alvor indfundet sig i Terndrup Bridgeklub, kunne formand Hans Bjørn fortælle i sin beretning ved årsafslutningen i sidste uge. Takket være støtte fra to forskellige fonde har klubben nemlig haft elektroniske hjælpemidler gennem hele sæsonen.

– Det er smart, men det kræver dog nogen interesse og indsigt for at kunne bruge det optimalt, konstaterede Hans Bjørn.

Formanden glædede sig over, at ikke mindst Hans Andersens bridgeundervisning, som nu har kørt i to år, den seneste sæson har fået medlemstallet op med hele 25%, så klubben nu har 40 medlemmer, men fortsat kan optage flere, når den nye sæson starter til september.

Den årlige sølvpoint-turnering i Terndrup Hallen blev med 136 tilmeldte en fin succes.

Hans Bjørn genvalgtes som formand. Betty Husum Poulsen og Peter Mikkelsen nyvalgtes til bestyrelsen, som desuden består af Hans Andersen og Poul Thøis Madsen.

Sæsonens sidste interne turnering i Terndrup Bridgeklub blev spillet i to rækker, hvoraf A-rækken blev vundet af Lene Knudsen/Peter Mikkelsen, mens B-rækken blev vundet af Søren Nielsen/Flemming Hilmar.

Share.

Der er lukket for kommentarer.