Kender du også det, at ugen bare stormer forbi, og før du har set dig om, er det weekend igen? Og så mandag, og så weekend, og så…? De fleste af os længes efter mere tid i hverdagen. Læs med her og få 3 tips til, hvordan du skaber det!
Hvem, der bare havde al tid i verden. Så kunne man gøre, lige hvad man havde lyst til, og man kunne få prioriteret det og dem, man gerne ville. Desværre kan det godt føles som om, at man drukner lidt i hverdagen en gang imellem.
Ugen kan gå meget hurtigt, og pludselig står man igen søndag aften og synes slet ikke, at man fik nået det, man gerne ville. Men tid er faktisk en relativ størrelse, og med nogle få smarte tips og tricks kan vi selv skabe mere af den! Det får du 3 tips til her.
Tip #1: Få dagligvarer leveret til døren
Der er ikke mange, der ved det, men du kan faktisk skabe en hel del mere tid i hverdagen med et par simple klik. Vidste du fx, at du kan downloade en app, der hedder Bilka to go? Her kan du let og elegant – og ikke mindst hurtigt – klikke dig til alle de dagligvarer, som du har brug for i løbet af ugen.
Få tid til det der betyder noget
Du bestiller dem via app’en, og de bliver så pakket til dig og leveret til din dør. Det kan gøre livet meget lettere og give følelsen af, at man har mere tid til det, der virkelig betyder noget. I en børnefamilie kan det fx betyde, at man får mere tid og rum til at være nærværende sammen.
Overskud og godt humør
For vi kan lige så godt være ærlige: Man er altså sjældent særligt nærværende, når man render rundt i et supermarked og leder efter dit og dat, mens ungerne skriger på mælkesnitter. Men når varerne kommer pakket og klar lige til døren, bliver der frigivet tid, rum og overskud. Og det mærkes på humøret!
Tip #2: Skær ned på skærm
Av, tænkte du sikkert, da du læste denne overskrift. De fleste af os er nemlig temmelig afhængige af vores telefoner, tablets og computere, og vi vil nødigt undvære dem. De kan også give os information, viden og hjælp til en hel del, så de er bestemt ikke værdiløse. Desværre er de bare også nogle tidsrøvere, og tit – hvis vi lige reflekterer over det – ville vi faktisk hellere have brugt tiden på noget andet.
Rom blev ikke bygget på én dag
Derfor kan det være et godt tip at skære en smule ned på skærmtiden. Rom blev ikke bygget på én dag, så tag det lidt ad gangen. Start med at sætte en halv time af til at tjekke sociale medier, og hvad du ellers måtte have lyst til, og læg så telefonen fra dig. Den næste dag kan du så prøve med bare tyve minutter. Læg mærke til, hvad du bruger tiden på, når den ikke går med skærmkiggeri.
Tip #3: Tag pauser og træk vejret
Det sidste tip kan måske lyde paradoksalt. Hvis man i forvejen føler, at man har travlt, hvordan skulle det så hjælpe at tage pauser? Jo, det sjove er, at vi faktisk tit bliver mere effektive af at tage de pauser, vi har brug for. Det er, fordi vi genfinder nærværet, og det får faktisk tiden til at virke længere!