Mød Jørgen Skouboe fra Nak & Æd i nyhed i ”Mænds Mødested”

Annonce

Tirsdag den 13. marts fra sidst på eftermiddagen og tre en halv time frem starter sammenslutningen ”Mænds Mødesteder” sin lokalafdeling nummer 23, denne gang i Rebild, helt præcist i Fræer Forsamlingshus.
Det er gratis, men begrænset antal pladser, så det gælder om at tilmelde sig hurtigt, som det fremgår andetsteds i Vores Avis i denne uge.
Jørgen Skouboe fra tv-succes’en Nak & Æd fortæller sammen med tre andre indlægsholdere, ligesom der er hyggesnak, vand/kaffe og en lækker pulled pork-sandwich.

Fra hjemmesiden: ”Mænds Mødesteder er fællesskaber for mænd, hvor mænd mødes om aktiviteter, de finder interessante. Det første Mænds Mødested blev etableret i 2015. Netværket af Mænds Mødesteder i Danmark er non-profit og ikke-kommercielle mødesteder, som er åbne for alle mænd i alderen +18 år. Deres primære formål er at skabe et trygt og venligt miljø, hvor mænd kan være sammen om meningsfulde projekter i eget tempo og i selskab med andre mænd. I Mænds Mødesteder står mænd skulder ved skulder. Her er det lysten til at lave noget sammen med andre mænd, og bruge sine kompetencer, faglige såvel som personlige, der er i centrum.Mænds Mødesteder findes nu over hele Danmark, og da stederne er åbne fællesskaber, ikke afgrænset for optag af nye medlemmer, skal du blot finde det sted, du finder interessant. I Mænds Mødesteder afgrænser det heller ikke fra hvor i landet du bor.”