Spiselig succes i Terndrup med fuld sving i kødgryderne

Annonce

Terndrup Borgerforening stod bag en særdeles velsmagende succes forleden, da en bred skare af lokale borgere i alderen fra seks måneder til et godt stykke inde i pensionsalderen mødte frem til fællesspisning i Medborgerhuset. Mens der blev hyggesnakket ved bordene, nød de fremmødte en dejlig omgang mørbradbøffer med ris og salat, tilberedt i køkkenet af Karen Jensen og Alice Pedersen sammen med Hanne Andersen. – Næste gang Borgerforening/Lokalråd kalder til huse er den 13. marts til generalforsamling i Terndrup Idrætscenter. Her kan de fremmødte høre nyt om en række initiativer, som gerne skulle komme i gang i år til områdefornydelse i blandt andet byen og Tinghaven. Elbækstien til Mølleskoven har iøvrigt fået lagt et nyt lag grus, så det er muligt at gå tørskoet på stierne i Mølleskoven. – På fotoet er der gang i kødgrydernes lækkerier ved fællesspisningen forleden.