Anderledes Palmesøndag i Stenild og Rørbæk kirker
Gudstjenesterne Palmesøndag den 25. marts i Stenild og Rørbæk kirker bliver lidt anderledes end normalt.
– Vi kalder det ”Vi synger Påsken ind”, og det består i, at vi synger salmer og hører bibellæsninger fra alle dage i Påsken, lige fra Palmesøndag til Påskedag, og på denne måde forbereder os på Påskens kristne budskab, fortæller sognepræst Herluf Christensen.
Derimod er der ingen traditionel prædiken eller nadver ved de to gudstjenester.