Ild, luft, vand og jord i Skørping fra 14. til 24. maj

Annonce

I uge 20 og 21, fra mandag den 14. maj til torsdag den 24. maj, er der ligesom sidste år, fælles sproguger for sprognetværket i Skørping. Sprognetværket består af dagplejen, Børnehusene i Skørping, Førskolegruppen i Skørping SFO samt 0. årgang på Skørping Skole.

I år er emnet “de 4 grund-elementer”, ild, luft, vand og jord….populært kaldet ILLUVAJO.

– I de 2 uger vil man de forskellige steder have fokus på disse 4 elementer i alt hvad man gør…via læsning, kreative værksteder, naturfaglige oplevelser osv., fortæller Mads Christian Dolbak,

SFO-leder Skørping Skole – SFO Skørping Center Børn og Unge.

Det hele kulminerer med halvanden times fælles afslutning torsdag den 24. maj fra midt på formiddagen ved Skørping Idrætscenter. 

Her vil ca. 300 børn mødes og sammen afslutte et lærerigt forløb. Der vil være fælles sang og hygge og måske en hemmelig gæst….?