Aftensang i Siem Kirke ud fra tillægget ”100 nye salmer”

Annonce

Alle interesserede kaldes til aftensang i Siem kirke onsdag den 22. august kl. 19.30, under temaet ”100 nye salmer”.

Den autoriserede salmebog, som vi kender den, er udgivet på Vajsenhusets Forlag gennem menneskealdre, så det har måske for nogen været en grænseoverskridende oplevelse pludselig at blive præsenteret for 100 nye salmer, som ikke har været igennem den traditionelle godkendelsesproces, og er udgivet på et helt andet forlag.

Historien bag:
I 2013 bad forlaget Aros, nu Eksistensen, Morten Skovsted, sognepræst i Hjortshøj, om at stå i spidsen for en redaktionsproces, der skulle munde ud i et ikke-autoriseret salmebogstillæg.
Projektets mål var at samle de bedste af de seneste årtiers nye salmer. Redaktionsgruppen har efter et toårigt forløb med ud- og fravælgelse blandt mere end 400 salmer, lagt sig fast på et tillæg med 100 salmer af høj kvalitet.
Vi har i Danmark en levende tradition for samledigtning og mange af de nye salmer er blevet højt elskede.
En af vores højt elskede sommersalmer, Salmebogens nr. 725, ”Det dufter lysegrønt af græs” er skrevet og omskrevet af biskop Johannes Johansen i årene 1985 til 1996. Sammenlignet med Luthers salmer, med Kingos salmer og med Grundtvigs salmer er den ganske ny.
”Grundtvig skrev nye salmer, ligesom Luther skrev nye salmer. Det er ikke noget nyt og moderne at holde liv i salmedigtningen. Det er rent faktisk meget gammeldags,” siger Morten Skovsted,
Redaktionsgruppen bag ”100 salmer” har næsten udelukkende valgt nyere salmer skrevet af etablerede salmedigtere.
”I vores salmebog har vi tilstræbt teologisk tyngde. Udgivelsen ’100 salmer’ er 100 salmer og ikke kirkesange. De handler derfor om Jesus og Gud og er skrevet især af salmedigtere, der har kæmpet længe og grundigt med deres stof, siger Morten Skovsted”.

– Kom og lær de nye salmer!
I St.Brøndum-Siem-Torup pastorat er vi nu efterhånden i nogen tid blevet præsenteret for de nye salmer. Selvom der er noder skrevet med, så er det de færreste, der er nodelæsere, ligesom det kan være nødvendigt at vende blad, så noden ikke lige er tilgængelig. Så kan man til gengæld nyde kirkesangerens sanglige foredrag og læse de smukke tekster.

Men vi vil selvfølgelig gerne kunne synge med, og derfor har vores organist, Martin Bruun-Jensen, inviteret til aftensang i Siem kirke onsdag den 22. august kl. 19.30, hvor han vil lære os disse nye salmer. Så alle kan gå opløftede hjem til deres organister og sognepræster og fortælle om denne ny salmebog. ” So ein ding….”