Så er der STEPPEBRAND i Kig Ind, Nørager: Laura Mo indtager musikscenen
”Steppebrand”, – de fleste læsere kender med garanti storhittet fra radioen, – udgivet af den nordjyske sangerinde Laura Mo, som har fået et kanon-gennembrud med den karakteristiske vibrerende sang og friske fremtoning.Kultur og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager, er nu klar til den nye sæson start. Bestyrelsen i kig Ind slår dørene op fredag aften den 21. september til en enestående koncert med den originale og underfundige nordjyske sangerinde, sangskriver og musiker: Laura Mo med band.
Laura Mo byder på en cocktail af energi på scenen, en evne til at nå ud til hver en sjæl blandt publikum, danske tekster med bid og vid og musikalsk inspiration fra amerikanske highways. Laura Mo har været flittig på landevejene og turneret både solo og i selskab med sit band. Laura Mo er en virkelig original artist, og hendes koncerter er på samme måde en ret enestående oplevelse, som man efterfølgende nok aldrig helt kan ryste af sig.
Laura Mo Band består af Laura på vokal og diverse instrumenter samt en bassist og en guitarist.
Lige nu stor hitter Laura Mo med ”Steppebrand” som er inspireret af hendes nu afdøde far. Steppebrand er blandt de sange som spilles allermest på DR P4.
Koncerten med Laura Mo kan du opleve fredag den 21.september, så tag endelig familien, naboen eller nogle gode venner med til en hyggelig aften. Bestyrelsen i Kig Ind står klar til at tage imod publikum, hvor der er fællesspisning før koncerten, og for dem som kun vil nyde koncerten står de også klar til at tage imod publikum.
Billetter kan købes på Himmerlandsbilletten.dk eller Nørager Bibliotek