Familiedans og fastelavnsfest FOR ALLE på Spillemandsmuseet på søndag

Annonce

På søndag den 3. marts er der fastelavn – og samtidig er det den faste  søndag for familiedansen på museet i Rebild. Så denne søndag kommer naturligvis til at bære præg af fastelavnen og dens festlige traditioner.

– Så vi opfordrer alle til at komme udklædt – og efter en gang familiedans, hvor vi synger og danser fastelavn, skal katten slås af tønden, lyder invitationen fra museet. 

Det er både de voksne  og børnene, der kan/skal forsøge sig med tøndeslagning. Fastelavnen var en vigtig periode i det gamle landbosamfunds  festkalender, med stor festivitas i den mørke vintertid. 

Historisk set…

Til et godt stykke op i 1950’- erne var der stadigvæk mange  heste i landbruget, og dermed også mulighed  for et af fastelavnens yndede  indslag, nemlig ringridning, som foregik i næsten hver landsby, med byens karle som ivrige deltagere, i øvrigt også i flotte  udklædninger. Den, der tog ringen flest gange, blev  konge –  og førte derefter førte an i et optog rundt  til gårde og huse, hvor man samlede penge og naturalier ind til aftenens  fest og bal. 

Selvom forholdene på landet ændrede sig, så er fastelavnen stadig en festlig tid, hvor udklædning og tøndeslagning  er faste bestanddele – det foregår mange steder i institutioner, handelscentre, og i diverse foreninger. 

Men så sandelig også på museet  i Rebild. 

”Kom og vær med til en festlig dag, og efter tøndeslagningen kan der købes fastelavnsboller i cafeen. Og i øvrigt fortsætter eftermiddagen med søndagsdans  for alle til musik af Rebild spillemændene”, slutter arrangørerne.