Sådan skiller du dig ud i jobsøgningen!
Det er svært i disse tider, hvor mange bruger tid på at søge job, og forsøger at skille sig ud fra mængden. Du har nok oplevet at modtage en mail med ”tak for din ansøgning”, men der var 300 andre ansøgere. Det er nemt at miste modet over sådanne svar. Derfor er det vigtigt at kanalisere din jobsøgning, så du rent faktisk skiller dig ud fra mængden, når du vil søge job.
Centrer din jobansøgning
Det er vigtigt, at du ikke søger i øst og vest. Find ud af hvilket slags job du godt kunne tænke dig og søg i den retning. På den måde bruger du ikke din energi til at søge en masse forskellige steder, men sætter dig ind i et slags job.
På den måde kan du også søge uopfordret inden for denne branche. Du kan for eksempel ringe eller skrive til en arbejdsgiver, en bekendt eller en i dit netværk, om de vil mødes. Så kan du opnå større viden om en virksomhed, en branche eller blot gøre dig bemærket. Uopfordret kontakt kan sagtens kaste noget af sig. Ofte når man vil tage uopfordret kontakt, tænker man, at folk har for travlt. Men folk kan som regel godt lide at fortælle om deres arbejde og det, de brænder for. Du skal derfor ikke holde dig selv tilbage, men selvfølgelig forstå et nej, hvis du får det.
Det kan også være svært at finde rundt i de forskellige jobportaler. Dette kan du få hjælp til på Jobsites.dk
. Her kan du få et godt overblik over, hvor det kan være relevant for dig at kigge efter jobs.
Giv et kald, hvis du finder interessante ledige jobs
En rigtig god måde at skille dig ud på er ved at ringe på opslaget. Du skal selvfølgelig ikke bare ringe for at ringe, men læs opslaget igennem og overvej om der er noget, du kan spørge ind til. Oftest vil du opleve, at personen spørger til dit navn, og de noterer sig, at du har vist interesse. Dette er en god måde at skille dig ud på. Måske husker personen dig, når de skal læse ansøgningerne igennem. Du kan dermed også opnå større viden om virksomheden, end man gør ud fra opslaget. På den måde kan du gøre din ansøgning mere fokuseret.
Er du villig til at pendle?
Måske er du allerede blevet stillet dette spørgsmål af din a kasse. Men det kan være godt givet ud at pendle frem og tilbage på dit arbejde. Tit ligger der nogle gode arbejdspladser lidt udenfor de store byer. Det kan endda være, at du kan få lov til at arbejde, mens du pendler og lade dette tælle for arbejdstid. Dette er selvfølgelig alt efter, hvilket arbejde du søger.
Måske skal du overveje, om du skal brede din søgning lidt ud.