Hyggelige aktiviteter som I skal lave i jeres juleferie

Annonce

Annonce

Selvom det er koldt og vådt udenfor i vintermånederne, behøver det ikke at gå ud over jeres humør. Der findes nemlig masser af hyggelige aktiviteter, der er perfekte at lave sammen som familie i de kolde måneder. Her får I nogle idéer til, hvad I kan lave i jeres vinterferie.

Hold en filmaften med popkorn og varm kakao

Hvis der er noget, der hører vinteren til, så er det filmaftener. Der er intet, der er lige så hyggeligt som at sidde indenfor under en varm dyne og se film, når det stormer og regner udenfor.

I sidder måske nogle gange og ser film sammen, men hvor ofte planlægger I en hel filmaften, hvor I alle hiver jeres dyne med ind i sofaen og laver popkorn og varm kakao? Det bliver kun mere hyggeligt af, at I planlægger at gøre det.

Det kan være svært at finde nogle film, som alle er med på at se, men hvis I går efter nogle klassikere, er det som regel noget for alle. I kan f.eks. sætte alle Harry Potter filmReklamelink på.

Tag billeder ude i den flotte natur

Selvom det er koldt udenfor, ændrer det ikke på, at det er rigtig rart at få noget luft ude i den friske natur. Der er også noget særligt over et vinterlandskab eller en skov, hvor alle blade er røget af træerne. I kan altid gå en lang tur i udenfor for at slå hovedet lidt fra.

Hvis I vil gøre jeres gåtur lidt sjovere, kan I lave en konkurrence om, hvem der kan tage det flotteste billede af naturen. Det gør, at I lægger mærke til lidt flere ting og virkelig får set jer omkring. På den måde bliver det også spændende for de mindste på gåturen, der ellers godt kan komme til at kede sig.