Kørselsforbud er et begreb, de fleste bilister har hørt om – men hvad indebærer det egentlig, og hvor meget af det, man hører, er sandt? Rundt omkring i vennekredse, på sociale medier og i mediernes omtale florerer der mange historier og antagelser om, hvordan reglerne fungerer, og hvem de rammer. Det kan være svært at gennemskue, hvornår der er tale om fakta, og hvornår det blot er myter og misforståelser.

I denne artikel dykker vi ned i nogle af de mest udbredte myter om kørselsforbud. Vi undersøger blandt andet, om man kan undgå forbuddet med en dygtig advokat, om det kun er unge bilister, der bliver ramt, og om reglerne også gælder for cyklister og knallertkørere. Vi ser også nærmere på, om et kørselsforbud altid gælder i et fast tidsrum, og hvad der egentlig sker med kørekortet i forbindelse med et forbud.

Formålet med artiklen er at give dig et klart overblik over reglerne og hjælpe dig med at skelne mellem sandhed og skrøner, så du står bedre rustet, hvis du selv eller nogen, du kender, skulle komme i berøring med et kørselsforbud.

Hvad betyder et kørselsforbud egentlig?

Et kørselsforbud betyder, at du midlertidigt mister retten til at køre bil eller andre motorkøretøjer i Danmark. Forbuddet gives typisk til nye bilister eller personer, der har begået alvorlige eller gentagne færdselsforseelser.

Under et kørselsforbud må du ikke føre motorkøretøj overhovedet, før du har gennemført en særlig teori- og køreprøve igen. Det er altså ikke det samme som at miste kørekortet permanent, men det er en alvorlig sanktion, hvor du først kan få retten til at køre igen, når du har bevist, at du kan færdselsreglerne og kan køre sikkert.

Overtræder du kørselsforbuddet ved alligevel at køre, risikerer du strengere straffe, herunder ubetinget frakendelse af kørekortet.

Kan man undgå kørselsforbud med en god advokat?

Mange tror, at man helt kan undgå et kørselsforbud, hvis blot man hyrer en dygtig advokat. Det er dog ikke helt korrekt. En god advokat kan hjælpe med at sikre, at sagen bliver behandlet korrekt, og at alle relevante omstændigheder kommer frem.

I nogle tilfælde kan advokaten få sagen afvist eller straffen nedsat, for eksempel hvis der er fejl i politiets sagsbehandling eller hvis beviserne er utilstrækkelige.

Men hvis reglerne er overtrådt, og beviserne er klare, er det sjældent muligt helt at undgå et kørselsforbud – uanset hvor kompetent advokaten er. Advokatens vigtigste rolle er derfor at sikre, at du får den bedst mulige behandling og eventuelt kan få formildet konsekvenserne, men myten om, at kørselsforbud kan trylles væk med juridisk bistand, er falsk.

Er kørselsforbud kun for unge bilister?

Selvom mange forbinder kørselsforbud med unge og uerfarne bilister, er det en udbredt misforståelse, at det kun er denne gruppe, der kan blive ramt af et kørselsforbud. I virkeligheden kan alle bilister i Danmark – uanset alder og erfaring – få et kørselsforbud, hvis de overtræder færdselsloven på en måde, der berettiger det.

Myten om, at kørselsforbud kun gives til unge, skyldes blandt andet, at reglerne er særligt stramme for nye bilister i deres prøvetid, hvor selv mindre overtrædelser kan føre til sanktioner.

Dog gælder lovgivningen om kørselsforbud for alle, og voksne eller garvede bilister risikerer nøjagtigt samme straf, hvis de begår alvorlige eller gentagne forseelser som for eksempel spritkørsel, vanvidskørsel eller grove hastighedsovertrædelser. Statistikker viser endda, at mange midaldrende og ældre bilister også får kørselsforbud, især i forbindelse med spirituskørsel eller gentagne overtrædelser.

Derfor er det vigtigt at slå fast, at kørselsforbud ikke er et særligt “ungeproblem”, men en konsekvens som kan ramme enhver bilist, hvis reglerne ikke overholdes. Myten kan måske bunde i, at unge bilister oftere er i mediernes søgelys, når det gælder uheld eller forseelser, men i virkeligheden er loven ens for alle, og ingen er undtaget fra risikoen for et kørselsforbud.

Gælder kørselsforbud også for cyklister og knallertkørere?

Et kørselsforbud gælder som udgangspunkt kun for motordrevne køretøjer, der kræver kørekort – typisk personbiler, motorcykler og visse knallerter (knallert 45). Hvis du får et kørselsforbud, må du altså ikke føre disse køretøjer i den periode, forbuddet gælder.

For cyklister gælder kørselsforbuddet derimod ikke, da det ikke kræver kørekort at cykle.

Når det gælder knallerter, skal man skelne mellem de små knallerter (knallert 30), hvor man ikke behøver kørekort, og de større (knallert 45), hvor kørekort er påkrævet. Har du kørselsforbud, må du ikke køre på knallert 45, men du må gerne køre på en lille knallert 30 og cykle helt som normalt.

Er det sandt, at et kørselsforbud altid gælder i seks måneder?

Det er en udbredt misforståelse, at et kørselsforbud altid varer i seks måneder, men det er ikke helt korrekt. Kørselsforbud er nemlig ikke tidsbestemt på forhånd, men varer, indtil du opfylder visse betingelser, som typisk indebærer, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve bestående af både teori- og køreprøve.

For de fleste tager det omkring seks måneder at opfylde kravene, men perioden kan både være kortere eller længere, afhængigt af hvor hurtigt man gennemfører prøverne.

Kørselsforbuddet ophører altså først, når du har bestået begge prøver, og ikke automatisk efter seks måneder. Det betyder også, at hvis du venter længe med at gå til prøve, kan forbuddet vare betydeligt længere.

Bliver man automatisk frakendt kørekortet ved kørselsforbud?

Nej, man bliver ikke automatisk frakendt sit kørekort, hvis man får et kørselsforbud. Et kørselsforbud betyder, at du midlertidigt ikke må køre bil, selvom du stadig har dit kørekort rent fysisk. Forskellen på et kørselsforbud og en frakendelse af kørekortet er, at ved frakendelse skal du aflevere dit kørekort, og du må slet ikke køre, før du har generhvervet det.

Ved et kørselsforbud har du derimod fortsat dit kørekort, men du skal igennem nogle krav, før du må køre igen – for eksempel bestå en kontrollerende køreprøve.

Når perioden med kørselsforbud er overstået, og du har opfyldt alle kravene, kan du igen køre lovligt uden at skulle generhverve kørekortet. Det er altså en udbredt misforståelse, at kørselsforbud automatisk betyder, at man mister sit kørekort permanent.

Kan man få kørselsforbud for mindre forseelser?

Det er en udbredt misforståelse, at man kun kan få kørselsforbud for meget alvorlige overtrædelser af færdselsloven, som f.eks. spirituskørsel eller vanvidskørsel. I virkeligheden kan et kørselsforbud også gives for mindre forseelser, især hvis de sker gentagne gange inden for en kort periode.

For eksempel kan flere hastighedsoverskridelser, brug af håndholdt mobil under kørsel eller manglende brug af sikkerhedssele føre til, at man mister retten til at føre bil midlertidigt.

Det afgørende er ofte, om forseelserne udgør en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Der er altså ikke kun tale om de allermest alvorlige tilfælde – også mindre overtrædelser kan i sidste ende resultere i et kørselsforbud, hvis de gentages eller vurderes som særligt farlige.

Hjælper det at tage kørekortet om hurtigt?

Mange tror, at det kan betale sig at tage kørekortet om så hurtigt som muligt, hvis man har fået et kørselsforbud, men sandheden er mere nuanceret. Selvom man teknisk set kan begynde på de nødvendige prøver, så snart man har fået kørselsforbud, kan man først få sit kørekort tilbage, når hele forbudsperioden er udløbet, og alle krav er opfyldt – herunder teori- og køreprøve.

Det hjælper altså ikke at haste gennem prøverne, hvis perioden stadig løber.

Derudover skal man huske, at man ikke må køre bil, før man igen har fået udstedt et gyldigt kørekort, uanset hvor hurtigt man har bestået prøverne. Det kan dog være en fordel at tage prøverne i god tid, så man er klar til at køre igen, så snart forbuddet ophører.