Natten er sort som guld…

Annonce

Løbere fra Rold Skov OK vinder også mesterskaber om natten

Rold Skov Orienteringsklub satte sig på mesterskabet i 5 ud af 17 klasser i de nordjyske mesterskaber i natorienteringsløb, hvoraf sidste afdeling blev afholdt syd for Skørping Skole for nylig med deltagelse af 90 løbere.

De nordjyske mesterskaber i natorientering blev afviklet over tre individuelle natløb, som var arrangeret af henholdsvis Mariagerfjord OK, Vendelboerne OK og Rold Skov OK. Der blev konkurreret på livet løs i 17 forskellige klasser fastlagt efter alder og køn. Da det samlede resultat blev gjort op, kunne Rold Skov OK notere sejr i ikke mindre end fem af klasserne. Derfor kan Signe Veggerby Jensen, Anne Rye Madsen, Ansa MacLassen, Ole Jensen og Søren Flyvbjerg nu kalde sig nordjyske mestre i natorientering.

Stolt formand

-At vi vinder så mange af klasserne viser klart, at vi både har bredden og individuelle, dygtige løbere. Det er et resultat af den stor medlemstilgang og store stigning i aktivitetsniveauet i klubben, som vi har oplevet de seneste år, udtaler en glad og stolt formand, Ole Jensen, som selv vand H75-klassen. Signe Veggerby Jensen vandt i klassen Damer indtil 14 år. Anne Rye Madsen i klassen Damer over 21 år. Ansa MacLassen i klassen Damer over 65 år. Søren Flyvbjerg i klassen Fri 2.

Hvad er natløb?

Natløb er en speciel disciplin inden for orienteringsløb. Der løbes efter poster på en orienteringsbane med stort set samme sværhedsgrad som til almindelige dagorienteringsløb.

Som ekstra hjælpemiddel har løberne en pandelampe. Det stiller dog store krav til orienteringsevnerne, når posterne både skal findes i hurtigt løbstempo og i mørke.

 

Bente Vinther Jensen

[email protected]Reklamelink