Storarden – en storartet landsby i postnummer 9510

Annonce

Storarden er en landsby i postnummerområde 9510. Landsbyen ligger lige ved siden af Arden – med kun et par marker imellem landsbyen og den større stations- og handelsby. Hovedgaden gennem Storarden hedder Storarden Byvej, og ved denne har flere virksomheder deres adresse. Storarden har også egen kirke og et bylaug, Storardenlandsbylaug. Den lille landsbykirke dannede for nylig rammen om en smuk efterårskoncert, og derfor er Storarden valgt som denne uges landsby i Vores Avis.

Jeg besøgte Storarden en solskinsdag i starten af august. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, mens en let sommerbrise viftede med vimplerne og ruskede let i træernes kroner. Denne sommerdag, var mit første besøg i Storarden, så det var med nysgerrighed, at jeg trillede ned ad Storarden Byvej.

Velkommen til Storarden
Reklamelink Velkommen til Storarden

Byens navn

St. Arden/Storarden er en meget gammel landsby. Byens kirke dateres til omkring år 1100. Landsbyen ligger nabo til den større by Arden. Og ikke langt herfra ligger desuden landsbyen Lille Arden, som vi vender tilbage til i et senere landsbyportræt. Stednavnet Arden stammer fra landskabet. Det er kuperet terræn med skarpe og sandmuldede jorde.

Storarden kirke

Storarden Kirke ligger midt i landsbyen. Lige ved siden af kirken ligger to gamle gårde, hvoraf den ene bærer navnet Hammergården. Den vender vi tilbage til. Over for kirken ligger Købmandsgården, som i dag er lukket og slukket, men skiltene udenfor og et forsigtigt kig gennem ruden afslører, at her har været drevet købmandshandel langt op i tiden. Storarden kirke er som nævnt opført omkring år 1100, og kirken er restaureret i 1958-59.

Storarden Kirke
Reklamelink Storarden Kirke

Koncert i kirken

For nylig var der efterårskoncert i den smukke, gamle kirke i Storarden. Der var tale om en efterårskoncert, hvor Arden kirkes Voksenkor sang både nye og gamle efterårssange og salmer under ledelse af Elisabeth Svenstrup. Derudover medvirkede kirkesangerkvartetten, som også sang et par numre, og Tine Lilholt, som spillede på både harpe og fløjte. De fremmødte koncertgæster fik også lejlighed til at synge med på et par efterårssalmer. Inden koncerten afsluttedes med en kop te eller kaffe at gå hjem på.

Gården Hammer

Ved nordsiden af Storarden kirke ligger Hammergården. På denne boede slægten Hammer i en lang årrække. Hvorfor gården og slægten fik navnet Hammer fortaber sig dog i historiens tåger. Men, der har boet Hammer’ere på Hammergården i hvert fald siden 1600-tallet. Dengang var beboerne på Hammergården fæstebønder under Willestrup Gods, og der boede to familier på gården. Som regel to brødre af Hammer-slægten med koner og børn. Gården blev dog frikøbt i januar 1859, hvorefter den blev selvejer gård, og beboerne slap for at arbejde for og betale skatter til godset. Gården har også tidligere været sognefogedgård. I dag er Hammergården ikke længere i slægten Hammers eje, men drives fortsat som fritidslandbrug. Efterkommere af Hammerslægten findes dog stadig her på egnen.

Købmandsgården
Reklamelink Købmandsgården

Købmandsgården

Over for kirken og Hammergården, midt i Storarden, ligger Købmandsgården, som i dag er lukket, men skiltene udenfor afslører, at her har været drevet købmandshandel langt op i tiden. Oprindelig var købmandsgården en fæstegård under Myhlenberg Gods, men i 1869 blev den købt af Hans Pedersen Uttrup, hvorefter tingbøgerne viser, at den støt og roligt voksede sig større med købmandshandel og stadigt større jordbesiddelser – og folk ansat. Folketællingen i 1906 viser f.eks., at Købmandsgården i Storarden var hjem og arbejdsplads for købmanden og hans kone, som sammen havde to sønner, samt to kommier, en tjenestekarl og en tjenestepige.

Driftig landsby

Fæstebønderne er naturligvis fortid, og købmandsforretningen er lukket, men der drives stadig virksomheder i Storarden, og et blik ud på de omkringliggende marker viser, at landbruget fortsat er en vigtig del af livet og hverdagen i Storarden.

Et glimt af landsbyen
Reklamelink Et glimt af landsbyen