Så er der jule-bingo-bango på Rebilds biblioteker
De 3-6 årige og deres forældre, bedsteforældre samt pædagoger glæder sig i denne tid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag formiddag fra og med 7. december er der jule-bingo-bango på bibliotekerne i henholdsvis Skørping, Nørager, Støvring og Terndrup.
Der er lagt op til nogle hyggelige formiddage af en lille times varighed, hvor bingotallene er udskiftet med kendte figurer fra billedbøger og tegnefilm.
Det er ganske gratis at deltage, men man skal i forvejen sikre sig billetter enten hos sit lokale bibliotek eller på himmerlandsbilletten.dk