Festlig genåbning af bruger- og miljøvenlig genbrugsplads med over 60.000 besøg årligt

Annonce
I sidste uge genåbnede Sørup genbrugsplads efter en gennemgribende renovering. Genbrugspladsen har været lukket de seneste fem måneder, hvor alt er blevet lavet om, så det næsten kun er adressen, der er den samme. Gen-åbningsdagen bød på både borgmestertale, snoreklip samt gratis havehandsker, kaffe og kage, pølser, øl, sodavand og slikposer til børnene.
Onsdag den 9. december gik bommen igen op på genbrugspladsen i Sørup. Dette blev markeret med et festligt arrangement, som tiltrak mange Rebild-borgere. Borgmester Leon Sebbelin holdt åbningstalen og klippede det røde bånd over, flankeret af formand for Teknik- og Miljøudvalget, Morten Lem. Herefter kunne de mange gæster tage den nye plads i øjesyn – og de fleste var tydeligt imponerede af den top-renoverede og moderne genbrugsplads.
Brugervenlig
Hvert år benyttes genbrugspladsen af ca. 60.000 besøgende, og tallet er stigende. De kan nu sammen med pladsens personale glæde sig over en flot og funktionel plads. Syv ud af ti besøgende ankommer med trailer belæsset med i gennemsnit 100 kg affald. Med de nye nedsænkede containere og de brede og tydeligt afmærkede vejbaner rundt på pladsen, bliver det nu endnu lettere at komme af med affaldet.
Sikker håndtering
Dette gælder naturligvis også for de 30% af brugerne, der ankommer uden trailer. Endvidere er affaldet blevet endnu mere opdelt, så en langt større del kan genanvendes. Til det miljøfarlige affald er der bygget en ny moderne hal, hvor affaldet håndteres endnu mere sikkert end tidligere. Bag denne ligger den nye personalebygning, hvor der på åbningsdagen var godt gang i kaffebrygningen til de mange gæster.
w.genbrugsplads2Reklamelink w.genbrugsplads3Reklamelink
Bente Vinther Jensen