Flot gymnastikopvisning hos IK Frem

Annonce

IK Frems forårsgymnastikopvisning i Stensbo Hallen i Suldrup forleden blev en stor succes med stor tilslutning til at opleve de fire gymnastikholds opvisning.

Hele tre nye trænere har været i sving i denne vintersæson, og de nye idéer blev fx illustreret med mange nye spring samt frost- og pirat-tema. Opvisningen sluttede med ekstra fart, høje spring og flotte rytmiske serier fremført af 135 gymnaster fra gæsteholdet fra HCI.

Til venstre ses alle trænere samt de mange hjælpetrænere, som blev hyldet for deres store indsats. – Samtidig blev der sagt et vemodigt farvel til ildsjælen Conny, som har været aktiv i gymnastik i en lang årrække, men nu har valgt at stoppe sin aktive karriere.