Sidste chance for at indstille kandidater til prisen som Årets Landsby 2016
Det er ved at være tid til at indsende indstillingen om at blive Årets Landsby 2016. Den historiske pris uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og foreningen Landsbyerne i Danmark. Det er tyvende gang, at prisen som Årets Landsby uddeles til et lokalsamfund med ildsjæle og udvikling.
For at komme i betragtning, skal landsbyen have max. 2000 indbyggere, have eget lokalråd og, der skal ligge en udviklingsplan for byen. Er det på plads, skal der indsendes en ansøgning på højst tre sider plus en kopi af landsbyens udviklingsplan og vedtægter for lokalrådet samt referat fra dettes generalforsamling. Ansøgningen skal sendes på [email protected]
, så den er Landdistrikternes Fællesråd i hænde senest søndag den 1. maj. Årets tema er for øvrigt de frivillige ildsjæles betydning for lokaludviklingen.