Alle guldmedaljerne gik til Rold Skov OK

Annonce

Der er krudt og fart i løbe-skoene hos ungdomsløberne i Rold Skov Orienterings Klub: Ved de nordjyske mesterskaber i stafetorientering Kristi Himmelfartsdag i Bøgsted Plantage ved Sindalvandt de lokale løbere guldmedaljerne i samtlige ungdomsklasserne, plus guldmedaljen i den frie/åbne klasse, samt endnu en bronzemalje til at fuldende triumfen.

– Så meget har vi aldrig vundet før, fortæller den begejstrede formand Ole Jensen; – det er fantastisk!

I klassen H/D 12 år løb Gertrud Riis Madsen, Mathilde Krogh Hansen og Ida Riis Madsen i sikker stil guldmedaljerne i hus i en drabelig stafet, hvor der virkelig blev gået til makronerne..!

Men også Mathias Veggerby Jensen, Laura Bobach og Sara Tange Jacobsen fra Rold Skov OK havde alle et godt løb i samme klasse, og sammen løb de 3. pladsen og dermed bronzemedaljerne hjem til klubben.

Ungdomsklasse 13-14 år

I den lidt ældre ungdomsklasse H/D 13-14 år startede Laura Dalsgaard Christensen ud på førsteturen i hurtigt tempo og kom derfor også først i mål, efterfulgt af Marie Byskov Ovesenog dernæst Signe Veggerby Jensen, der løb tredieturen i så suveræn stil, at guldmedaljerne også blevet løbet hjem til klubben i denne klasse.

Og for lige at sætte trumf på ungdomsløbernes indsats, vandt klubben som nævnt også den fri/åbne klasse med et rent familiehold bestående af ungdomsløberne Andrea og Silja Svenningsen på hhv. første- og andenturen og med far, Lasse Svenningsen, på tredieturen.

Rold Skov OK har i mange år ikke kunnet gøre sig gældende i den skrappe konkurrence ved de nordjyske mesterskaber, men initiativet med en meget velbesøgt ungdomstræning, hvor op til 40-45 børn og unge dygtiggør sig med kort og kompas, har vist sin effekt med de flotte resultater ved dagens løb.

Nu over 170 medlemmer

Stafetorientering er en intens og spændende disciplin indenfor orienteringsløb hvor det er vigtigt, at alle løbere på holdet holder hovedet koldt og har fuld fokus på at løbe sit eget løb både hurtigt og sikkert.Formand Ole Jensen, som netop har opgjort medlemstallet til over 170 medlemmer efter rekrutteringsarrangementet Find Vej Dagen i sidste weekend, er naturligvis både glad og stolt over den succes og medvind, klubben har: – Det er resultatet af en flot indsats fra vores mange ledere og voksne, som laver et stort arbejde med udviklingen af klubben, siger Ole Jensen. En udvikling, der har givet genlyd over hele orienterings-Danmark.