Hvem skal have Handicapprisen 2016 i Mariager- fjord Kommune.?
”Kender du nogen, der gør en forskel for borgere med handicap, så indstil dem til at modtage Mariagerfjord Kommunes Handicappris 2016”.
Sådan lyder opfordringen fra Mariagerfjord Kommune, som modtager begrundede forslag frem til 1. august.
Hver dag året rundt er der et stort antal privatpersoner, kommunale medarbejdere, foreninger og virksomheder, der gør et vigtigt arbejde for de handicappede. Deres store indsats og arbejde fortjener at blive påskønnet, og det sker blandt andet i kraft af den årlige handicappris.
– Vær med til at ”sætte pris på en ildsjæl”, hvis indsats fortjener en ekstra anerkendelse, lyder det fra kommunens handicapråd, som udvælger årets prismodtager blandt de indsendte forslag.
Prisen vil blive overrakt ved årets Ambufest i Hobro i begyndelsen af september 2016.
FAKTA om Mariagerfjord Handicappris:
Mariagerfjord Kommune oprettede handicapprisen i 2009 i anledning af DanskeHandicaporganisationers 75-årsfødselsdag.
Prisen uddeles årligt til en person, envirksomhed eller en organisation, der har været med til at gøre en forskel for dehandicappede gennem engagement og konkret indsats.
Formålet med prisen er at anerkende de gode eksempler og den beundringsværdigeindsats disse ildsjæle gør. Samtidig er prisen tænkt som en inspiration for andre, der ogsåkæmper eller ønsker at kæmpe for handicappede og folk med funktionsnedsættelse.