Gravide i Rebild Kommune kan nu få ”deres egen” jorde- moder med til fødslen
Distriktsjordemoder-ordningen er netop blevet udvidet i Himmerland, så det nu er muligt for gravide i hele Rebild Kommune at få en kendt jordemoder med til fødslen.
Distriktsjordemoderordningen er et tilbud, hvor den enkelte familie får tildelt ”sin egen jordemoder” i hele forløbet fra graviditet til barsel.
Fødslen kan enten foregå på Aalborg Universitetshospital eller i den gravides eget hjem.
Ordningen dækker nu hele Rebild Kommune med konsultation i Støvring, hvor de tre jordemødre Pernille Venø Borggreen, Lise Hørlyck og Pia Thorsø er tilknyttet ordningen, med vagt på skift i cirka fire døgn ad gangen.