Kender du personerne på fotoet..?
Er netop DU en af personerne på fotoet herover…? – Næppe, for det er et foto af ældre dato, måske knipset ved en familiebegivenhed engang i 1940’erne/1950’erne i SKÅRUP-området: – Billedet er dukket op i en kasse med gamle fotos fra Skårup-området, og vi vil meget gerne have oplysninger fra læserne om, hvilke personer der ses på fotoet, og gerne andre oplysninger, som kan kaste lys over familieskab, begivenhed osv., fortæller Helge Gårn fra Ravnkilde-Arkivet. Efterlysningen er hermed givet videre, og Vores Avis håber, at vakse læsere vil videregive deres tips og viden til www.ravnkildearkivet.dk