Populær hovedtaler ved Rebildfesten 2016

Annonce

USA’s populære ambassadør i Danmark siden september 2013, Rufus Gifford, bliver amerikansk hovedtaler ved årets Rebildfest, på mandag den 4. juli fra kl. 14.

Rufus Gifford vil desuden bringe årets hilsen til Rebildfesten fra USA’s præsident Barack Obama.

Rufus Gifford, som er homoseksuel, danner privat par med dyrlægen Stephen de Vincent, og de blev gift på Københavns Rådhus sidste år. Det forlyder, at Rufus Giffords ”bedre halvdel” vil deltage i Rebildfesten for første gang.

Rufus Gifford, som afløste Laurie Fulton i rollen som USA’s ambassadør i Danmark, er 41 år, uddannet på Brown University, født i Boston, Massachusetts, og ansat som finansdirektør på Barack Obamas genvalgs-kampagne i 2012.

Inden han trådte ind i jobbet som diplomat, var Rufus Gifford iøvrigt blandt andet beskæftiget som manuskriptforfatter i 

Hollywood.