I den sidste halvdel af 1800-tallet valgte langt over 300.000 danskere at sige farvel til fædrelandet for at søge lykken på den anden side af Atlanterhavet, i Amerika, hvor drømmen levede og hvor det var muligt at kæmpe sig op fra det rene ingenting til en anstændig levefod og tilværelse, hvis man var klar til at tage fat, – og havde en vis portion held med sig i bagagen.

For det var naturligvis ikke alle de mange danske USA-emigranter, det gik godt. Sygdom, svindel, decideret uheld eller noget helt fjerde kunne stikke en kæp i hjulet på alle de gode planer og drømme.

Fattigere og fattigere og….

Men en forbløffende stor del af danskerne lykkedes alligevel med at skabe sig et godt liv i USA.

Efter at være sluppet igennem det grundige sundheds-lægetjek på Ellis Island i New Yorks havn stod mulighederne i princippet åbne for de heldige, som for nogle få dollars kunne købe et stykke jord på omkring hundrede tønderland af den amerikanske stat på dén ene betingelse, at jorden skulle opdyrkes og ejeren skulle bo på jordstykket.

En ganske anderledes situation end hjemme i Danmark, hvor landet op gennem 1800-tallet blev stadig mindre og stadig fattigere i takt med, at Danmark tabte den ene krig efter den anden.

Allerede i 1813 var Danmark gået statsbankerot, og dårligdommene hobede sig op i det følgende halve århundrede, kulminerende med det ultimative nederlag til preusserne i 1864.

Den danske landbefolkning – og det var stadig langt hovedparten af landets indbyggere – led under de svære forhold, og derfor valgte så mange at søge lykken andetsteds, – sammen med dén del af byernes arbejderbefolkning, som også var kommet i klemme i den uheldige udvikling.

Hårdt arbejde ventede

Selv om en del af de danske emigranter nok havde hørt rygterne om ”landet, som flød med mælk og honning”, var de nok klar over, at det var hårdt arbejde, som ventede forude, hvis drømmen om et bedre liv for alvor skulle blive en realitet.

Heldigvis passede den danske arbejdsmentalitet fint ind i  livsbetingelserne på den amerikanske prærie for den del af danskerne, som valgte at satse på et liv som farmer.

Langt de fleste slog sig ned i USA’s midt-vesten, med mormon-staten Utah som omdrejningspunkt.

Her passede klimaet nogenlunde med dét klima, de havde forladt i Danmark, og det gjaldt så ”bare” om at smøge ærmerne op og komme i gang.

Også den del af de danske emigranter, der kom til at beskæftige sig med andet end landbrug i det nye land, skulle være indstillet på at ”give den en skalle” for at komme videre.

Udvandring gennem 100 år

Udvandringen af fattige danskere til USA startede så småt omkring 1820, og tog efterhånden til i styrke og antal, sådan at det blev i årene fra ca. 1850 og frem til århundredets afslutning, der udgjorde den absolutte tyngde i udvandringen, og sådan at den danske ”masseudvandring” stort set stoppede omkring 1920. Da havde til gengæld også op imod hver tiende dansker forladt Danmark for at prøve lykken i USA…..