Olde- og bedste- forældre i dagpleje
Flere end 25 olde- og bedsteforældre tog imod invitationen fra dagplejerne Anette, Else-Marie og Vibeke i Rørbæk om en hyggelig dag i børnehøjde i RIF’s klubhus i Rørbæk. – Det var mens sommeren stadig bød på solskin, så børnene kunne udendørs vise, hvad de kunne på multibanen, og de sang om både traktorer, køer og meget andet for olde- og bedsteforældrene. Efter legen og sangen var der kaffe, saftevand og kager til alle.