Volstrup Hovedgård åben for publikum
Hvad forbinder du med Volstrup? Måske en golfbane, måske en put-and-take sø, eller måske de fem store vindmøller, som kan ses fra motorvejen. Det er ganske rigtigt Volstrup alt sammen. Men der er meget mere: Bl.a. minkfarm, rullegræs og dambrug – en sand myriade af aktiviteter.
Nu byder der sig en sjælden mulighed, hvor du har mulighed for at se det alt sammen, når familien Ugilt Hansen tager imod og byder deltagerne fra Rebild Turistforening inden for tirsdag den 13. september.
Besøget starter med to rundvisninger. Den ene med Erik Ugilt, hvor deltagerne skal se aktiviteterne inden for landbruget, og den anden med Jeppe Ugilt, hvor der bliver mulighed for at se aktiviteterne inden for turisme.
Efter halvanden times tid samles alle i Golfcentret, hvor der er afsat tid til spørgsmål og anekdoter, alt imens tur-deltagerne får kaffe og kage.
Se eventuelt flere oplysninger om besøget på Volstrup på www.rebildturist.dk under arrangementer.