Nyt Støvring-bibliotek indvies
Fredag eftermiddag indvies det nye Støvring Bibliotek, Grangårdvej 18, med åbningstaler af borgmester Leon Sebbelin og Lene Aalestrup, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Poetryslammer Dennis Buchleitner bidrager akkompagneret af biblioteksmusikanten Peter Elmelund med en times festlige, hæsblæsende indslag, og Det Flyvende Kuffertcirkus runder af uden for biblioteket med både gøgl og fakkeltricks.
For de lækkersultne kan det iøvrigt oplyes, at der undervejs serveres både kager og boblevand.