Hunden King fra Støvring DcH nr. 1 i lydighed
Søndag d.21 august var der stor konkurrence i Risskov DcH, hvor Sanne Asmussen og King var de eneste repræsentanter fra Støvring DcH.
Og ved konkurrencen lykkedes det endelig ekvipagen at komme helt til tops i lydighed klasse C, hvor de opnåede en flot 1.plads med 125 point.
Sanne og King har igennem det seneste år arbejdet målrettet med at få styr på konkurrence-nerverne, og den store træningsindsats såvel på banen som mentalt, ser nu endelig ud til at give de resultater som det dygtige makker par fortjener.