Hold på hat og briller på KulturStationen

Annonce

Resten af september og hele oktober er der mulighed for at studere masser af forskellige hjemmegjorte filt- og smykketing, tasker og andet lækkert tilbehør til den kommende efterårs- og vinterbeklædning i KulturStationen i Skørping: Rima Eriksen fra Rebild udstiller filtede hatte, strikkehuer, futter, luffer i sælskind og meget andet. Rimas strikkehuer er i ren uld, med pomponer af ræveskind i forskellige farver.

Publikum kan se filtede hatte i mange farver og modeller, pyntet med farvede ræveskinds-pomponer, knapper i keramik, træ og andet. Hjemme-futterne i skind, med lammefoer, er ikke kun for voksne med kolde fødder, – de laves fra str. 18 til 47, og kan endda fås i sælskind til voksne.

Herudover udstiller Rima hjemmelavede brocher, hårspænder, hårbøjler i sælskind mv., smækpunge og tasker i forskelligt skind.