Smukke smykker og flotte juletræer
I de kommende par måneder kan publikum nyde en flot smykke- og juletræsudstilling i glasmontrerne på KulturStationen i Skørping.
Grethe Lykke Refsgaard, som har arbejdet med smykkehåndværket siden 1991, lader sig inspirere af ting i hverdagen. Hendes kendetegn er det enkle udtryk med udgangspunkt i former som cirkler og firkanter.
Grethe inddrager bevægelse og forandring, som afspejler sig i smykkerne ved udskiftelige led og elementer, der kan rotere og derved ændre udtryk. Især brocherne, derogså kan anvendes som vedhæng i halskæder, er unika.
Anderledes juletræer
Kirsten Foldby Holst viser flettede og opstammede juletræer, som er lavet i gummi. De meget alternative og elegante sorte juletræer danner et smukt og interessant udtryk og giver smykkerne den helt rette julestemning.
Udstillingen kan ses frem til d. 14. januar 2017