Boldrup Museum inviterer til gammeldags julestemning

Annonce

Julens traditioner holdes i hævd på Boldrup Museum.

”Rør blot ikke ved min gamle jul!” lyder det i en kendt julesang, og på søndag den 27. november danner det gamle udtryk – fra før verden gik af lave! – ”den ideologiske baggrund” for årets hyggelige julearrangement for hele familien i det idylliske gamle stråtækte museum ved Stenild.

Denne linje fra den gamle julesang kan nærmest siges at være det ideologiske grundlag, når der søndag den 27. november holdes julearrangement på Boldrup Museum. Stort set alt, hvad man for-binder med traditionel julehygge, er nemlig denne dag på programmet.

Masser af julehygge..!

Der bliver klippet julepynt, juletræet er pyntet, der laves juledekorationer, der er levende julemusik, æbleskiver, risengrød, småkager og julegløgg og selvfølgelig er der også en fræk gårdnisse, der skal have sin julegrød.

– De seneste år har vi oplevet, at der er kommet flere og flere til vores julearrangement; sidste år kom der så mange, at det næsten var for meget af det gode. Så i år har vi inddraget samtlige lokaler i arrangementet for at skabe mere plads, fortæller Gert Rubæk fra Boldrup Museum.

Masser af julehygge..!

Der bliver hygget i den gamle stue, der bliver lavet juledekorationer i den gamle stald, og man kan gå op i vores skov og finde gran og mos til sine dekorationer, fortæller en af arrangørerne, Bjarne Hansen, der er formand for Boldrup Museumsforening.

Arrangementet starter lige over middag og varer tre timer. I første del af programmet går turen rundt på museet for at finde nissen, så han kan få sin ration risengrød.

Entréen inklusiv servering er nærmest symbolsk for voksne, halv pris for børn i alderen 7-13 år.