Læringscenter Himmerland Skole får nyt navn
Med en børnehave og en STU uddannelse er Skibstedskolen gået fra at være en specialskole til at være et center for børn og unge med særlige behov. Læringscentret dækker hele aldersgruppen 1 – 25 år, og derfor giver det mere mening at tale om et center end en skole.
– Vi arbejder blandt andet ud fra neuroaffektiv pædagogik og læringsforudsætninger; med forudsætningsarbejdet og den neuroaffektive pædagogik er der ud over fokus på læring i lige så høj grad fokus på udvikling, lyder det fra det nye læringscenter.
Specialpædagogikkens formål er først at fremmest at tilvejebringe forudsætninger for at indlæring overhovedet kan foregå. Det kræver en helhedsindsats på det følelsesmæssige og kognitive område i en tryg voksenrelation
Børnehave-læringsplaner
Centrets børnehave arbejder med læreplaner, og også her er det neuroaffektive aspekt centralt i arbejdet. Det er en lille enhed med masser af muligheder for at samarbejde med skoledelen.
STU uddannelsen fokuserer på kommunikation og selvhjulpenhed. Størst mulig indflydelse på eget liv er hjørnestenen i uddannelsen.
Det at have tre enheder under samme tag giver personalet en unik mulighed for samarbejde og faglig sparring.
Åbent hus 7. december
Den 7. december sker den officielle navngivelse af Læringscenter Himmerland, og i den forbindelse holder centret åbent hus for alle interesserede fra middagstid og tre timer frem.
– Vi vil vise et bredt udsnit at det arbejde der foregår, personale og forældre står klar til at besvare spørgsmål; vi håber at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for en lærerig og hyggelig dag, hedder det i invitationen.