Diabetesforeningen fik succes med sukkerfri juletræsfest

Annonce

”Sukkerfri” Juletræ.

Sådan lød overskriften på juletræsfesten i Kulturstationen i Skørping i lørdags, da Rebild lokalforening under Diabetes Foreningen sammen med Børnefamiliegruppen Nordjylland samlede godt 70 børn og voksne diabetikere og satte julen i gang med sang og dans.

Rebild lokalforening og Børnefamiliegruppen Nordjylland var gået sammen om at genoplive traditionen med Juletræ, og håbede på at lokalforeningens medlemmer og børnefamilierne ville tage godt imod idéen. – Man kan roligt sige, at forventningerne blev godt og vel indfriet..!

Rebild Spilemænd slog hyggelige toner an

Festeftermiddagen blev sat i gang af et hold veloplagte spillemænd fra Rebild. Der blev budt op til dans om juletræet, og store og små trampede raskt i rundkreds.

Julemand med sundt slik

Efter spillemændene havde fået gang i festen, fik børnene besøg af julemanden, der desværre var blevet lidt forsinket, da han havde måttet sætte hjul på kanen, fordi der jo ikke var kommet nogen sne endnu..!

Julemanden måtte også et par gange rundt om juletræet, inden han kunne få lov at dele gaver ud til alle de glade børn.

Børnenes slikposer gav en god anledning til en diabetessnak mellem ung og gammel, og der blev sammenlignet blodsukker apparater, insulin pumper og udvekslet erfaringer.

Æbleskiver og gaver fra velvillige sponsorer

Efter en god portion æbleskiver og gløgg eller saftevand alt efter smag, var det tid at dele gaver ud. Foreningen havde indhentet godt 60 flotte gaver fra diverse sponsorer, og de blev ligeligt fordelt mellem deltagerne i et kæmpe amerikansk lotteri.

En tradition er skabt

En rigtig vellykket eftermiddag blev afsluttet med et flot Lucia-optog med piger fra Skørping skole.

Alle bekymringer om en meget alvorlig kronisk sydom blev for en kort stund glemt, da julen indtog Kulturstationen for børn og ældre med diabetes.

Mon ikke traditionen er kommet for at blive..?